Ukraine – hjælp til selvhjælp
Socialt ansvar og humanitær støtte
Man kan tage socialt ansvar på mange måder, men ønsker du som virksomhed at tage et nærliggende og aktuelt socialt ansvar, så ligger det lige for at hjælpe herboende ukrainere med et job. Et job, der får deres tanker væk fra krig, død og ødelæggelse.
Det er en humanitær handling, der viser medfølelse og solidaritet, og som bringer mange fordele både for de enkelte personer og for det danske samfund.
Samarbejde med kommuner
Vi samarbejder tæt med kommunerne for at sikre, at alle aspekter vedrørende arbejdsophold, dokumentation og løn er overholdt. Det sikrer, at både arbejdsgivere og arbejdstagere har de nødvendige tilladelser og papirer i orden, og at ansættelsen sker under lovlige og etiske forhold.
Det betyder naturligvis også, at vi kan sikre, at de ukrainere, der ansættes, har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til jobbet.
CPR-numre og forsikringer
Ukrainerne får danske CPR-numre og dermed adgang til det danske sundhedssystem og sygeforsikring, der er en vigtig del af et trygt og stabilt liv i Danmark.
Ikke blot billig arbejdskraft
Det er vigtigt at bemærke, at når ukrainerne tilbydes arbejde, hjælper vi dem med at genopbygge deres liv, integrere sig i det danske samfund, og blive selvforsørgende.
