Bæredygtighed og social ansvarlighed

Bæredygtighed og social ansvarlighed er en konkurrenceparameter inden for stort set alle brancher og bemærkes af både virksomhedens kunder, samarbejdspartnere, eksisterende og kommende medarbejdere og forbrugerne.

Vi er fuldt bevidste om dette og ønsker at gøre en forskel ved at handle socialt ansvarligt og miljøbevidst. Vi går ikke på kompromis, men satser på en etisk og bæredygtig tilgang – også i nedgangstider, hvor mange ellers kunne fristes til at slække på kravene.

Vi har dagligt fokus på løsninger på de udfordringer, verden står overfor lige fra global opvarmning og forurening til øgede klimaforandringer og knaphed på forsyninger. Vi ønsker at nedbringe vores energiforbrug og dermed vores CO2-udledning og øge genanvendelsen.

Det gør vi ved at:

  • Sortere og genanvende affald
  • reducere vores papirforbrug
  • minimere vores energiforbrug
  • fremme vores medarbejderes ansvarlighed
  • sikre medarbejderne et meningsfyldt arbejde
  • sikre gode arbejdsforhold iht. overenskomster og dansk lovgivning